Schiermonnikoog uden biler

Photo: Wikimedia Commons

Jeg står på dækket af færgen fra Lauwersoog, og lugten af diesel blander sig med den skarpe, metalliske duft fra Vadehavet. Mine øjne løber i vand, ikke fordi jeg er rørt, men fordi Vesterhavsvinden forsøger at flå huden af mit ansigt. Det er velkomsten til Schiermonnikoog. Det er en flad, sandet stribe land, hvor hollænderne besluttede, at biler ikke var inviteret, og ærlig talt er det den bedste beslutning, de nogensinde har taget. Hvis du leder efter et resort med swim-up bar, så vend om nu. Det her sted er for folk, der ikke har noget imod sand i sokkerne og salt i håret.

Mudder salt og total stilhed

Schiermonnikoog er dybest set én stor nationalpark med en lille landsby klistret på. Stemningen er skrabet og funktionel. Da turister ikke må medbringe biler, har hele øen denne her særprægede, vidunderlige stilhed, der kun afbrydes af lyden af cykelkæder, der rasler, og vindens konstante brølen gennem klitterne. Det er et sted, der tvinger dig ned i gear, fordi du enten går eller træder i pedalerne mod en modvind, der føles som en fysisk mur.

Øen er for vandrere, fuglekiggere og solorejsende, der har brug for at forsvinde i et par dage. Det er for folk, der finder glæde i at se tidevandet trække sig tilbage og afsløre kilometervis af gråt, rillet mudder. Hvis du har brug for et vildt natteliv eller eksklusiv shopping, vil du hade det her. Der er én landsby, masser af græs og en strand, der er så bred, at den ligner en ørken.

Vinden og årstiderne

Hvis du kommer i juli eller august, deler du stierne med hollandske familier på lejecykler. Det er det mest travle tidspunkt, men selv da føles det ikke overrendt, fordi øen mest består af tomme vidder. Havtemperaturen bliver aldrig rigtig varm, men i slutningen af sommeren er den tålelig til en hurtig, svidende dukkert.

Det ægte Schiermonnikoog opleves i skuldersæsonerne. Maj og september er de bedste måneder. Lyset er skarpt og klart, og fugletrækket er i fuld gang. Hvis du er modig nok til et vinterbesøg, så tag en seriøs parka med. Øen forvandles til et øde, gråt landskab, der føles som verdens ende. De fleste sæsonbutikker lukker ned, så du kun har det mest nødvendige og de rå elementer tilbage.

Brede sandflader og koldt jern

Stranden på nordsiden er en af de bredeste i Europa. Det er ikke en strand, man ligger på med et håndklæde; det er en strand, man vandrer på. Du kan gå i tyve minutter mod vandet og stadig føle, at du ikke er nået derhen endnu. Ved den vestlige spids finder du De Rif, en massiv sandbanke, der ligner et månelandskab. Det er tomt, øde og perfekt til at få renset tankerne.

Hold øje med de to fyrtårne. Det hvide bruges ikke længere, men det røde er stadig aktivt og dominerer horisonten. Der er også Wassermann, en gammel bunker fra anden verdenskrig, der ligger på en høj klit. Det er en kold betonpåmindelse om historien, men den giver øens bedste udsigt over det mørke Vesterhav. Hvis du er til dyreliv, er Westerplas en ferskvandssø, hvor du kan sidde i et skjul og observere skestorke og kærhøge uden et andet menneske i syne.

Turen herover gennem mudderet

Du skal først til Lauwersoog. Kommer du fra Amsterdam, er det tog til Groningen og derefter en bus til færgeterminalen. Færgen drives af Wagenborg Passagiersdiensten, og turen over Vadehavet tager omkring 45 minutter. På en klar dag kan du se sælerne sole sig på sandbankerne.

Der findes en hurtigfærge, der tager 20 minutter, men den koster mere, og du går glip af den langsomme overgang til ø-mentaliteten. Når båden lægger til, venter der busser til landsbyen eller campingpladserne, men de fleste snupper bare deres tasker og går direkte mod cykeludlejningen.

Pedalkraft og fødder

Glem alt om anden transport end en cykel. Som besøgende må du ikke køre bil. Øen er lille nok til, at du kan cykle fra landsbyen til den østlige spids på omkring fyrre minutter, forudsat at du har vinden i ryggen. Har du modvind, kan du doble tiden og forberede dig på at svede.

Stierne er velasfalterede gennem klitterne, men hvis du vil se den ægte ø, så hold dig til vandrestierne, der skærer gennem marsken. Der kører elektriske busser mellem færgen og landsbyen, hvilket er praktisk, hvis du slæber på en tung oppakning, men ellers er dine ben din primære motor.

Øens eneste landsby

Der er kun én landsby, som også hedder Schiermonnikoog. Det er en samling af gamle kaptajnshuse og enkle murstensbygninger. Hvis du vil være tæt på de tre-fire pubber og supermarkedet, skal du bo her. Der er et par små hoteller og masser af B&B-steder.

For budgetrejsende og naturfolk er campingpladser som Seedune vejen frem. De ligger midt i klitterne, og du vågner til lyden af fasaner og duften af fyrrenåle. Det er basalt, men autentisk. Undgå de få større hotelkomplekser, hvis du vil slippe for de typiske familieferie-vibes.

Friturestegt fisk og syrlige bær

Maden her er ærlig og dyr, som ø-mad nu engang er. Du skal prøve kibbeling (friturestegt hvid fisk) fra de lokale boder. Det er fedtet, salt og præcis det, du har brug for efter at have cyklet femten kilometer. Led efter alt lavet med havtorn (duindoorn). Det er de klare orange bær, der vokser overalt i klitterne; de er utroligt sure, men fungerer perfekt som marmelade eller likør.

Postevandet er helt sikkert at drikke og smager faktisk bedre end flaskevand. Til aftensmad serverer tavernerne i landsbyen standard hollandsk mad – bøf, muslinger og tykke pomfritter. Der er intet natteliv at tale om. Man snupper en øl på en lokal café, ser solen gå ned, og som regel ligger man i sin seng klokken ti, fordi havluften slår en helt ud.

Overlevelse i sandet

Kontanter er ved at blive fortid her, præcis som i resten af Holland. De fleste steder foretrækker kort, selv for en kop kaffe. Der er en hæveautomat i landsbyen, men regn ikke med, at den altid er fyldt op.

Mobilforbindelsen er overraskende god over hele øen, selv ude midt i marsken. Du får 4G eller 5G næsten overalt. Hvad angår åbningstider, så lukker tingene tidligt. Supermarkedet har ikke længe åbent, og om søndagen kører øen i et endnu lavere gear. Hvis du ankommer med en sen færge, så sørg for at have lidt mad i tasken.

Undgå dagsturisterne

Hovedindgangen til stranden nær Badweg bliver proppet i løbet af dagen. Det er her, familierne og dagsturisterne samles, fordi det er lettest at nå fra landsbyen. Hvis du vil væk, så cykl mod øst. Jo længere du kommer mod Boschplaat, jo færre mennesker ser du.

Den østlige halvdel af øen er et lukket naturreservat i fuglenes ynglesæson, men de stier, der forbliver åbne, er tavse og barske. Spring de organiserede traktorture over, medmindre du nyder at blive rystet sammen med tredive andre turister i en vogn. Lej i stedet en solid cykel, pak en vindjakke og søg mod klitterne. De bedste steder på Schiermonnikoog er ikke dem på postkortene; det er de tomme strækninger af marsk, hvor den eneste lyd er tidevandet, der ruller ind.