Den lange færge til Vis

Dieselosen fra Jadrolinija-færgen ramte mig, før vi overhovedet var ude af havnen i Split. Det er en tur på to en halv time ud til Vis, og netop den afstand er grunden til, at de værste turistmasser normalt bliver væk. Da de grå kalkstensklipper endelig dukkede op af Adriaterhavet, var jeg dækket af saltsprøjt og klar til at skifte rygsækken ud med en slidt scooter. Her er ingen store resorter, bare skarpe klipper, kold vin og den slags ro, man kun finder på en ø, der var lukket for omverdenen i fyrre år.

Øens karakter og hvem den passer til

Vis er den beboede ø, der ligger længst fra det kroatiske fastland, og det mærkes. Fordi den fungerede som jugoslavisk militærbase frem til 1989, undgik den bølgen af grimme betonhoteller, der har ødelagt andre dele af kysten. Stemningen er rå og funktionel. Man ser gamle mænd reparere net i havnene og faldefærdige stenhuse, som ingen endnu har gidet omdanne til luksusvillaer.

Hvem er den til: Den solorejsende, der vil leje en 125cc moped og forsvinde ned ad en støvet grusvej. Den er til vandrere, der ikke har noget imod stejle, tornede stier, og alle, der foretrækker en kold øl på en mole frem for en cocktail til tredive euro på en beach club.

Hvem skal blive væk: Hvis du har brug for en sandstrand med parasolservice, så bliv i Split eller tag til Bol. Hvis du vil have vildt natteliv og VIP-borde, kommer du til at kede dig ihjel. Vis lukker tidligt, og terrænet er nådesløst, hvis man ikke er klar på at svede.

Sæsonens rytme og hvornår man skal rejse

Jeg ankom sidst i september, hvilket er det perfekte tidspunkt. Adriaterhavet er stadig varmt nok til en svømmetur, men den kvælende varme fra juli og august er overstået.

Maj til juni: Øen er grøn, de vilde blomster blomstrer, og vandrestierne er til at holde ud. Vandet er friskt, men der er ingen mennesker.
Juli til august: Undgå det, hvis du kan. Yachterne ankommer, priserne på de lokale tavernaer (konobas) stiger, og solen bager nådesløst på de bare kalkstensstier.
September til oktober: Dette er det bedste tidspunkt. Druehøsten er i gang, havet er lunt, og man kan faktisk få et bord et ordentligt sted i Komiža uden reservation.

Kystens højdepunkter og landemærker

Stiniva Cove: Du har set billederne. En smal åbning mellem to massive klipper. Her er virkeligheden: turen derned er en stejl omgang løse sten. Lad være med at gøre det i klipklappere. Hvis du ankommer efter kl. 10.00, er bugten proppet med udflugtsbåde fra Hvar. Tag afsted kl. 07.00, eller lad helt være.

Srebrna Beach: Min favorit. Navnet betyder Sølvstranden, opkaldt efter de store, flade hvide sten, der lyser op under vandet. Her er ingen bar, ingen musik og masser af plads til at finde sin egen klippeafsats.

Militærtunnellerne: Man kan tage på en guidet tur, men jeg foretrak at snuse rundt ved den gamle ubådsbase ved Parja på egen hånd. Det er et massivt betonhul hugget ind i siden af en klippe. Det er uhyggeligt, koldt og en påmindelse om, at denne ø var et fort, længe før den blev et feriemål.

Mount Hum: Øens højeste punkt. Man kan køre på scooter det meste af vejen op, men den sidste gåtur til det lille kapel Sveti Duh giver udsigt over hele øhavet. På en klar dag kan man se hele vejen til Italien.

Færgeruter og adgang

Du skal via Split. Der er ingen anden vej.

Jadrolinija: Det statslige selskab. Bilfærgen er langsom, men har et dæk, hvor man faktisk kan trække vejret. En enkeltbillet til en gående passager koster omkring 8 euro.
Krilo: De sejler med hurtige katamaraner. Det tager omkring 90 minutter, men man er spærret inde i en kahyt med aircondition uden adgang til dækket.
Havnen: I Split sejler færgerne fra Gat Sv. Duje. Køb billetter online eller i kiosken ved togskinnerne, men kom tidligt om sommeren, ellers ender du med at stå op hele turen.

Transport på øen

Lad være med at leje en bil. Gaderne i Vis by og Komiža er bygget til æsler, ikke SUV’er.

Scootere: Den eneste rigtige måde at se øen på. Lej en 125cc, hvis du har kørekort til det; bakkerne er for stejle til, at en 50cc kan klare dem med værdigheden i behold. Regn med at betale 30 til 40 euro om dagen.
Cykler: Kun for masochister. Øen er én stor bakke.
Bussen: Der kører en lokal bus, der passer med færgernes ankomst og kører mellem Vis by og Komiža. Den er billig og pålidelig, men den får dig ikke ud til de skjulte bugter.

Hvor skal man bo

Vis by: Her lægger færgen til. Den er mere poleret med lange stenpromenader og gode vinbarer. Den er bedst, hvis man vil have nem adgang til fastlandet eller vil udforske den østlige side af øen.

Komiža: Ligger på den modsatte side af øen og er en rigtig fiskerby. Den er mere rå, mere autentisk og har en bedre solnedgang. Husene ligger helt nede i vandkanten. Hvis du vil føle, at du virkelig er sluppet væk fra verden, så bo her.

Landsbyerne inde i landet: Steder som Podšpilje eller Marine Zemlje er gode, hvis man vil bo i et gammelt stenhus omgivet af vinmarker. Man skal have sit eget køretøj, men stilheden om natten er det hele værd.

Lokal mad og aftenrytme

Maden her handler om, hvad havet har givet samme morgen.

Pogača od Viša: Den skal du spise. Det er en tyk, salt brødtærte fyldt med sardiner, løg og kapers. Det er den ultimative backpacker-kost.
Vugava: Den lokale hvidvin. Den er tung, honningfarvet og rammer som en hammer, hvis man drikker den i solen.
Priser: Et måltid på en ordentlig konoba koster mellem 20 og 30 euro. Det er ikke billigt, men kvaliteten af olivenolien og fisken er i top.
Vand: Postevandet på Vis er overraskende godt. Det kommer fra en underjordisk vulkansk kilde. Fyld din flaske og spar på plastikken.

Praktiske overlevelsestips

Kontanter: Selvom de større restauranter i Vis by tager kort, vil de små konobaer og scooterudlejere ofte have Euro i kontanter. Der er masser af hæveautomater i begge byer, men de bliver tømt hurtigt i weekenderne.
Forbindelse: 4G virker fint i byerne, men så snart man bevæger sig ned i en bugt som Pritišćina, er man helt uden for dækning.
Rytme: Alt lukker et par timer om eftermiddagen. Vandr tidligt, find en vig i middagsheden, og forvent ikke aftensmad før kl. 20.00.

Hemmelige steder vs turistfælder

Overvurderet: Den Blå Grotte (Modra Špilja) på Biševo. Man bruger to timer i kø i en turistbåd for at få fem minutter inde i en hule. Den er smuk, men det kommercielle cirkus ødelægger oplevelsen.

Hemmelig flugt: Sæt kurs mod sydkysten og find gedestierne ned til Pritišćina. Det er en af de mindste bugter på øen, knap nok stor nok til to huse og et par fiskerbåde. Hvis man kommer en tirsdag morgen, har man sandsynligvis det klareste vand i Adriaterhavet helt for sig selv. Eller spring stranden over og gå turen fra Komiža til kirken Sveti Blaž. Det er en rå tur gennem buskadset, og man ser ikke en eneste turgruppe.