Holbox i mudder

Authentic photo of Holbox Photo: Wikimedia Commons

Jeg stod på molen i Chiquila og så 9 Hermanos-færgen læsse en kasse limefrugter og tre tunge butangasflasker af, før besætningen gav os tegn til at gå ombord. Luften lugtede af salt og svovlfattig diesel. Tyve minutter senere trådte jeg ud på en træbro, hvor asfalten simpelthen hører op. Her er ingen biler, kun hvinene fra benzindrevne golfvogne og lyden af vådt sand. Hvis man ankommer efter en tropisk storm, som jeg gjorde, er gaderne ikke bare støvede; de er oversvømmede laguner, der kræver taktisk fodarbejde at krydse.

Øens karakter og hvem den passer til

Holbox er en fyrre kilometer lang sandtange i biosfærereservatet Yum Balam. Det føles mindre som en færdig feriedestination og mere som et igangværende projekt. Atmosfæren er defineret af manglen på infrastruktur: der er ingen asfalterede veje, elektriciteten blinker under kraftig regn, og internettet er i bedste fald ustabilt.

Denne ø passer til rejsende, der prioriterer fuglekiggeri og lange vandreture i lavt vand over luksusshopping eller natteliv. Den er ideel for dem, der ikke har noget imod at få beskidte skinneben, og som finder lyden af en golfvognsmotor mindre anstødelig end en motorvej. Det er ikke for folk, der søger en steriliseret højhastighedsoplevelse. Hvis du kræver pålideligt fiberbredbånd til Zoom-møder eller hader lugten af svovl, der af og til driver ind fra mangroverne, så bliv i Playa del Carmen.

Sæsonens rytme og det rette tidspunkt for besøg

Kalenderen her styres af hvalhajer og regn.

Juni til midt i september: Dette er hvalhaj-sæsonen. Det er varmt, fugtigt og tætpakket. Det er det eneste tidspunkt, man kan se hajerne, men man betaler en overpris for alt.
Oktober til januar: Regntiden. Nordenvinde (nortes) kan medføre storme, der forvandler gaderne til ufremkommelige floder i dagevis. Det er køligere, men mængden af myg topper.
Februar til maj: Tørtiden. Det pragmatiske valg. Vejret er stabilt, gaderne er fast sand, man kan gå på, og vandet er klart.

Kyststrækninger og landemærker man skal se

Geografien på Holbox er hovedattraktionen.

Punta Mosquito: Jeg vandrede herud klokken 07:00 for at undgå varmen. Man skal vade gennem vand til læggene langs sandtangen for at nå det beskyttede område, hvor flamingoerne samles. Kryds ikke bøjelinjen; det er et fredet reservat.
Punta Cocos: Beliggende på den vestlige spids. Det er det bedste sted til solnedgang og, når månen er ny, bioluminescens. Jeg oplevede vandet her som lavere og roligere end ved hovedstranden.
Yum Balam Biosfære: En bådtur til Isla Pajaros og Yalahau Cenote er standard. Cenoten er en ferskvandskilde omgivet af mangrover, hvilket giver en nødvendig pause fra saltvandet.

Færgeruter og ankomst

At komme til Holbox kræver en transportplan i flere trin. De fleste rejsende flyver til Cancun International (CUN). Derfra er der tre primære muligheder for at nå havnen i Chiquila:

ADO-bus: Den mest pålidelige og økonomiske metode. Turen tager omkring 3,5 timer og koster ca. 350-400 MXN.
Privat transfer: Hurtigere (2,5 timer), men koster fra 150 USD og opefter.
Delt shuttle: En mellemløsning, der ofte bookes gennem lokale bureauer.

I Chiquila driver to selskaber færgerne: 9 Hermanos og Holbox Express. De sejler på skift hver halve time. En enkeltbillet koster 220-250 MXN. Der er ingen grund til at booke på forhånd; køb bare en billet i kiosken til den næste båd.

Transport på øen

Manglen på biler definerer logistikken.

Gågang: Hvis man bor nær hovedtorvet, ligger det meste inden for ti minutters gang.
Cykler: Den bedste måde at komme til Punta Cocos på. Leje koster omkring 50 MXN i timen eller 250-300 MXN om dagen. Tjek kæden for rust, før du forlader butikken.
Golfvogn-taxaer: Øens svar på Uber. Priserne er faste baseret på zoner og starter normalt ved 100 MXN for korte ture.
Leje af golfvogn: Dyrt og ofte unødvendigt. Priserne ligger omkring 1.500-2.000 MXN for 24 timer. Medmindre man har tung bagage eller er gangbesværet, bør man springe lejen over.

Her skal du bo

Hovedtorvet (Centro): Bedst for førstegangsbesøgende og solorejsende. Man er tæt på færgerne, de eneste hæveautomater og den billigste mad. Der er larm indtil midnat.
Playa Norte: Her ligger de større hoteller. Der er mere stille og den bedste adgang til stranden, men man betaler betydeligt mere for et værelse.
Punta Cocos-området: Ideelt for naturelskere, der søger ro. Det føles afsides, men husk at en taxa til byen for at spise aftensmad lægger 200 MXN oven i dagsbudgettet for en returtur.

Lokal gastronomi og aftenens rytme

Det kulinariske højdepunkt er hummerpizza. Roots er det mest kendte sted til dette, og selvom det er en turistklassiker, er den brændefyrede bund fremragende. Regn med at betale omkring 600 MXN for en stor pizza.

Til de daglige måltider bør man opsøge de små tacoboder nær torvet. Et måltid med fire tacos al pastor og en sodavand bør koste under 150 MXN.

Vandsikkerhed: Drik aldrig vandet fra hanen. Selv til tandbørstning bruger jeg flaskevand. De fleste hoteller stiller dunke på 19 liter (garrafones) til rådighed.

Natteliv: Det er afdæmpet. Folk samles ved strandbarerne til solnedgang og rykker til torvet for livemusik. Ved 23-tiden er der generelt stille på øen.

Praktiske overlevelsestips

Kontanter er obligatoriske: Selvom nogle hoteller og finere restauranter tager kort (typisk med et gebyr på 3-5 %), kører øen på pesos. De få hæveautomater på torvet løber ofte tør for penge eller bryder sammen. Jeg anbefaler at hæve alle de pesos, man forventer at bruge, i lufthavnen i Cancun eller i Chiquila, før man går ombord på færgen.
Forbindelse: Telcel har den bedste dækning, men den er stadig ustabil. Hvis man bruger et eSIM som Airalo, vil man sandsynligvis være på Movistar- eller AT&T-netværket, som har det svært, så snart man bevæger sig væk fra bymidten. De fleste hotellers Wi-Fi kører via satellit og svigter i regnvejr.
Strøm: Strømafbrydelser er almindelige. Medbring en powerbank.
Myg: De såkaldte “jejenes” (mitter) er aggressive ved daggry og skumring. Lokale apoteker sælger “Off! Deep Woods”, som er mere effektivt end de naturlige midler.

Hemmelige flugtveje vs. overfyldte steder

Overvurderet: “Holbox”-skiltet og hængekøjerne i vandet ved Playa Norte. Midt på dagen er disse steder proppet med folk, der står i kø for at tage billeder. Vandet er ofte grumset i disse områder på grund af sand, der hvirvles op.

Hemmelig flugt: Gå mod øst mod Punta Mosquito omkring klokken 06:30. Når man kommer forbi det sidste hotel (Las Nubes), forsvinder folkemængden. Man har sandtangerne for sig selv, og vandet er blikstille. Et andet roligt sted er kirkegården på den sydlige side af byen; den er lille, farverig og giver et indblik i lokalsamfundet væk fra de turistede butiksfacader.